EASYLOVE LABORATORIET

Fra d. 20. januar til d. 17. februar 2012

Tirsdage kl.17.00
Onsdag til fredag kl.20.00
Varighed: 2 timer inkl. pause

SE TRAILER

Den 20/1 2012 byder Momentum indenfor til endnu en urpremiere – denne gang til EASYLOVE Laboratoriet – en forestilling, der udforsker kærlighedens væsen og uvæsen anno 2012. Momentum vol. 5.0 giver et humoristisk og ærligt bud på parforholdets takt og tone – hvordan mand og kvinde omgås socialt og seksuelt, nu, i dag, i Odense og universelt.

Kærligheds-grundforskning
I Easylove Laboratoriet undersøger fire kærligheds-laboranter kærlighedens kultur og natur. På baggrund af egne oplevelser, andres historier, faktuel viden, analyser, statistik, gætværk og fantasi genererer de fire eksperter det videnskabelige materiale – en kærlighedshistorie: fortællingen om en kvinde og en mand, et møde, et forhold.

Kommer de nærmere et svar på, hvad kærligheden er? Har den forandret sig? Er snevejr for eksempel romantisk? Er man bøsse uden at vide det, hvis man stjæler en fremmed mands underbukser og går rundt i dem i sin lejlighed i to uger? Og var det dumt ikke at sige, at man elskede hende, inden hun tog til julefrokost med sine gamle højskolevenner? Findes der egentlig lykkelige slutninger?

Iscenesættelse: Jens August Wille Manuskript: Tomas Lagermand Lundme og Momentum vol. 5.0 Medvirkende: Nanna Schaumburg-Müller, Lisbeth Sonne, Jonas Littauer og Michael Grønnemose, Scenografi: Carsten Burke Kristensen Lys: Lars Egegaard Sørensen

Opgaven fra Momentums Kunstneriske Råd lyder…

Forestillingen skal tage udgangspunkt i Emma Gads værk Takt og Tone.

EASYLOVE Laboratoriet er svaret…