Grufulde fascination

Informations anmelder Anne Middelboe Christensen har været inde at se Feinschmecker og siger om den:

… afsættet er forrygende: Synet af tre mænd, der pakker deres dukkekvinder ud af sportstasker. Er dette en kinky lolita-klub? Et psykologisk sorgkursus? Er det singlernes hævnfest – eller kvindebedårernes hyldestaften? Det er ikke sådan til at sige. Men man rykker frem i sædet, for man kan ikke lade være med at tjekke, om en af disse kvinder nu alligevel ikke bevæger sig under parykken …

Og fortsætter længere inde i anmeldelsen:

Forestillingens grufulde fascination af dukken rammer direkte ned i tidens nysgerrighed omkring det konstruerede menneske. Ikke bare som en Frankenstein-kloning, men som computerspillets idé om at kunne skabe et væsen med lutter idealegenskaber.

Læs hele anmeldelsen: “Kan man dræbe en dukke?”