Live – anmeldelse

De kom. De så. De anmeldte.

Live, efter forestillingen KOMME DIT RIGE fik aftenens publikum mulighed for at høre, hvad Troels Mylenberg, Jens August Wille og Tine Kortermand synes om Vol. 7´s sidste forestilling i action- teater-trilogien. Her er et par citater:

Teaterdirektør Odense Teater Jens August Wille

“Herlig oplevelse, dejligt anderledes teater. En speciel og meget smuk forestilling. En meditation over, hvorvidt mennesket er sin egen værste fjende”.

“Den skal i hvert fald have en fire – fem stjerner. For det er en unik forestilling, den er velgennemført og den har en rigtig god historie på hjertet”.

Chefredaktør Fyns Amts Avis Troels Mylenberg

“Det er sprogets, skuespillernes og værkets fortjeneste, at jeg ikke føler mig kedet og får lyst til at sidde og finde ud af hvordan det går med nogle vigtige fodboldkampe i England imedens – det gjorde jeg ikke – jeg var der!”

“Det, der fascinerede mig ved teksten og skuespillerne var, hvorpå de med meget få sproglige virkemidler får lagt personerne ind. Det var faktisk meget imponerende. Det er en sproglig bedrift. Elegant fortalt”.

Performancekunstner Tine Kortermand

“Jeg kan godt lide de sekvenser, hvor skuespillerne beskriver ting, som man kan mærke er selvoplevede. Det synes jeg virker stærkt. Det er den bløde kontrast til nogle af de tekniske elementer i forestillingen”.