Mere Momentum

23.09.2017 - 23.09.2017

Beskæring

Dokumentarteater

Producent: CoreAct og Carte Blanche

Se trailer

BESKÆRING er en poetisk dokumentar om hvordan vi forholder os til demens og det at blive ældre.

I et overdådigt billedunivers, udvalgt blandt 5.000 lysbilleder taget af overstadsgartner Willy F. Hansen igennem 70 år, undersøger Beskæring demenssygdommen opløste virkelighed. På en og samme tid en skræmmende og fantastisk ny verden hvor fortid, fremtid og drøm kan blive et.

Billederne er samtidig en del af performer Helene Kvints personlige fortælling, da hun er Willy’s barnebarn. Hun husker, hvordan hun som barn gik tur med sin morfar og skulle sige alle navnene på træerne. Morfarens hukommelse svigtede langsomt i takt med, at hans demenssygdom udviklede sig.

De mange lysbilleder flettes sammen med performernes minder fra plejehjemsbesøg. Med projektet ”Det Rullende Rum” har CoreAct besøgt 16 plejecentre. Hvert sted har de trillet en hjemlig stue på hjul ind på plejecentret og inviteret beboerne indenfor til kaffe og en snak om fortiden. I forestillingen dykker vi ned i minderne om mødet med de mange gamle og deres forunderlige verden.

Med både humor og enorm skønhed stiller forestillingen spørgsmål ved vores relation til de forandringer som følger med demens. Hvordan forholder vi os til, at vores bedsteforældre, forældre, livspartnere eller venner pludselig begynder at forandre sig, at minder og realiteter forvrides eller helt opløses?

Anmelderne siger:

”Emmer af kunstnerisk begavelse, sanselighed og nænsomhed”, Teateravisen.dk http://www.teateravisen.dk/billedpoetisk-alderdomsepos.html

 

”Højæstetisk forestilling” Information

 

Varighed: 60 minutter.

Artisttalk efter forestillingen kl. 19:30. 

STØTTET AF Statens Kunstfond  

  • Sep

    23

    Starter kl. 16:00
    Dørene åbner kl. 15:00
    23.09.2017 kl. 16:00
    • Dørene åbner: 15:00
    • Dørene lukker: 17:00
  • Sep

    23

    Starter kl. 19:30
    Dørene åbner kl. 18:30
    23.09.2017 kl. 19:30
    • Dørene åbner: 18:30
    • Dørene lukker: 00:00
Medvirkende

Anika Barkan
Helene Kvint

Iscenesættelse

Sara Topsøe-Jensen
Beth Justesen (kostume)

Lyddesign

Astrid Randrup