Koncert

23.10.2020

Bremer/McCoy

OBS: Spiller hos Dynamo Workspace, Finlandkaj 6, 5000 Odense C

Bremer/McCoy: Vi vil dele følelsen af at være forbundet.

”Vi lever i en tid med meget støj og mange distraktioner. Det kan være svært at finde hellige rum, hvor man kan fordybe sig og være alene med sig selv. Så vi prøver at skabe musik, der kan guide lytterne derhen. Den overordnede
ambition er at bidrage til noget, der binder folk sammen. Vi har fået nogle overvældende oplevelser igennem musikken, og det håber vi også, at vores lyttere kan,” siger Morten McCoy.

Væbnet med klaver og kontrabas har Bremer/McCoy formået at give genklang både herhjemme og i udlandet. Duoens fjerde album, Utopia’, blev udgivet i samarbejde med Bremer/McCoy Music og ’Talking Heads’-frontmanden David Byrnes label - ’LUAKA BOP’ -
i New York.

De har været pris-nomineret til Steppeulven for bl.a. ’Årets Musiker’ og ’Årets Komponist’ mere
end en gang, de har fået opmærksomhed i udlandet og præsteret flere udsolgte koncerter på både
Momentum Musik, Copenhagen Jazzhouse og Bremen Teatret i København.

Sidst duoen spillede på Momentum, blev der udsolgt på under et døgn. Denne gang er der imidlertid mere plads og således flere billetter.
Koncerten præsenteres nemlig i et samarbejde mellem Momentum Musik og Dynamo Workspace og afholdes i Dynamos store hal på havnen.

Lyt til duoens seneste album ' Utopia' her: open.spotify.com/album/6SqnsZ1UJoRyXAaa2NzNuG

  • Oct

    23

    Starter kl. 21:00
    Dørene åbner kl. 20:00
    23.10.2020 kl. 21:00
    • Dørene åbner: 20:00
    • Dørene lukker: 00:00