Mere Momentum

30.03.2019 - 31.03.2019

Circuit

Dans

Circuit’ er en reflektion over aldring. I forestillingen optræder 21 ældre i alderen 60 - 81 år; de er ikke tilskuere til livet, men deltagere og rollemodeller.

Se trailer

En stor spejlkugle hænger i en sort wire ned fra loftet, midt på scenen, 5 cm over scenegulvet. De medvirkende giver spejlkuglen liv ved at bevæge kuglen hver især og som gruppe. Værket tager helt konkret fat i betydningen af det engelske ord ‘Circuit’, og koreografien bygger på vekslende rotationer, drejninger, cirkler og spiraler. Liv, aldring og død tænkes ind i en større sammenhæng. Kuglen er de medvirkendes med- og modspiller igennem en række scener, soloer, duetter og gruppe-scener, hvor stemninger vokser frem, nedbrydes igen og veksler mellem lys og mørke.

De ældres bevidsthed om, at deres krop og liv er påvirket af udfordringer og forandringer, og deres reaktioner på det faktum at krop og sind aldres, sætter vores eget liv i perspektiv. Forestillingen rammer et autentisk udtryk af kraft og skrøbelighed.

Der er 50 årskortpladser pr. visning. 

Varighed 50 min 

Artist talk 30. og 31. marts
Nonverbal

Forestillingen på Teater Momentum er støttet af Odense Kommune

Medvirkende
Solodanser Sisse Lunøe og 22 mænd og kvinder over 60 år

Idé, koreografi, scenografi og lysdesign Nønne Mai Svalholm
Musik Thomas Wernberg
Cello Rosanna Lorenzen
Dramaturgi Barbara Simonsen
Fotograf Caroline Jessen

Af Svalhom Dans, Teater Bora Bora og Åbne Scene, Godsbanen

Anmeldelser

★★★★★
ÅRHUS STIFTSTIDENDE

 

★★★★★ UNGT TEATERBLOD