Mere Momentum

15.04.2017

Into the Deep Dub Night

Den 15. april åbner Momentum dørene op til et unikt arrangement kaldet; Into The Deep Dub Night!

Arrangementet vil være headlinet af The Environs Project og Rosyan, som er to fremadstormende ambient/psychedelic musikere og producere, samt Mønsterhed der er resident DJ på Ultimae Records. Denne trekløver har fundet sammen med henblik på at tage ’Teater Momentum’ med ud på en audiovisuel rejse i det uendelige verdensrum. 

Lys/VJ Kollektivet ’Hackstage’ vil stå for at bibringe exceptionelle billeder og lys til arrangementet, der vil smelte sammen med musikken i en total-oplevelse der appellere til sindet såvel som kroppen. 

...The listener is the final artist, without the listener music is just noise, traveling through deep dub space...

Arrangementet er anden del af tre arrangementer i Odense, der på forskellig vis udforsker den elektroniske dub af "The Environs Project". Læs mere på arrangementernes facebook sider hér (Kansas City), hér (Musikbiblioteket) og hér (Teater Momentum).

Entré: 75 kr. pr. billet (Bemærk at årskort ikke giver adgang til denne koncert)

Tema: Into the Deep Dub Night:
20.00 - Dørene åbner 
21:00 - Præsentation ved André 
21:10 - Rosyan
21:40 - 10 min. Pause 
21:50 - The Environs Project 
23:00 - Mønsterhed DJ-set efterfest i ’Teater Momentum’ baren
00.30 - Aftenen slutter

The Environs Project er synonymet for den danske ambient komponist André Grande Zarkovic, der startede med at lave musik på hans bærbare computer i 2013. han er inspireret af interaktionen imellem den menneskelige livs-verden og de omkransende naturlige habitater. The Environs Project udgav i august 2016 sit debutalbum kaldet 4-Chapters. 
www.youtube.com/channel/UC18Ogt3OpE2YOvAgxS_E1Sw
theenvironsproject.bandcamp.com

ROSYAN er synonymet for den elektroniske komponist og musiker Rosanna Lorenzens solo-projekt. Hun bevæger sig mellem organiske, ambiente lydcollager hen over alsidige, mere rytmiske mønstre, og kombinerer cello og andre akustiske instrumenter med elektroniske elementer. ROSYAN åbner aftenen og inviterer dig med ind i et dragende æterisk lydlandskab, hvor en elevator mellem Jorden og Månen vil stå til rådighed.
soundcloud.com/rosyan

Mønsterhed er resident Dj på Ultimae Records, som er et af verdens førende pladeselskaber i Downtempo/Chillout. Mønsterhed vil sublimt runde aftenen af i foyeren (barområdet) på’Teater Momentum’. 
www.mixcloud.com/Moensterhed/

Hackstage’s overordnede mission går ud på at skabe udfordrende og multi-sanselige totaloplevelser gennem udvikling af scene shows, musikvideoer, interaktiv kunst. Derudover tilstræber vi at ophæve grænserne mellem publikum og artister ved at anvende teknologi på utraditionelle måder og udfordre sanseapparatet via brug af nyskabende visuelle aspekter.
hackstage.com

Arrangementet er sponsoreret af Odense Kommune.