Mere Momentum

30.09.2019

Jaribarh & Sune - Erotisk Ment?

Komedie

LUMRE SPROGBLOMSTER OG HYLDEST TIL MANGFOLDIGHEDEN
Det danske sprog er svært nok i forvejen, men når der tillægges ironiske undertoner, kører Jaribarh & Sune for alvor ned ad misforståelsernes glatte vej.

Jaribarhs tilværelse tager denne gang en grufuld drejning, hvor jobrotation, en 20-timers stilling som pædagogmedhjælper og kærestesorger bliver blot nogle af de udfordringer, han meget imod sin vilje bliver tvunget ud i. Held og lykke med den, Sune!

Figuren Jaribarh er et kærligt portræt af en nydansker, der med humor og gåpåmod afvæbner os noget af vores fordomspanser over for andre mennesker. Jaribarh får rodet sig ud i nogle sproglige afkroge, som udfordrer opfattelsen af vores modersmål, og hans "gammeldanske" ven, Sune, fungerer som den forvirrede katalysator, der hjælper os med at forstå, hvad Jaribarh egentlig mener.

De to komikere har udviklet karaktererne igennem de sidste 10 år og har underholdt danskerne ligeså længe - både som kæmpe youtube- og facebookfænomen med mere end 12 millioner views, i radioens P3 og i utallige liveshows rundt om i landet. Og som hos enhvert andet godt gammelt boyband, så vil du i dette show også kunne opleve nogle klassiske Jaribarh & Sune-dialoger ind imellem de nye sketches.”  

  • Sep

    30

    Starter kl. 20:00
    Dørene åbner kl. 19:00
    30.09.2019 kl. 20:00
    • Dørene åbner: 19:00
    • Dørene lukker: 00:00
    Teater Momentum
    Ny Vestergade 18 5000 Odense C