Koncert

05.10.2019

Jessica Lauren's Naga 5 featuring Tamar Osborn

Koncert

I samarbejde med Jazzhus Montmartre i København er det i sandhed en udsøgt fornøjelse at kunne præsentere Jessica Lauren’s Naga 5 featuring Tamar Osborn!

Lauren er én af de vigtigste skikkelser på UK jazz-scenen overhovedet. Hun er på det groveste blevet negligeret i forbindelse med opblomstringen af den ”nye” jazz-scene i UK. Lauren har i altoverskyggende grad inspireret og ført an i relation til denne nye scene og dette burde blive honoreret i langt højere grad end det er tilfældet.

Hun har i eget navn udgivet tre albums der er udgivet på en periode over 25 år. Senest udgav hun mesterværket Almería i 2018 og det er dette album hun kommer til Danmark med.

Udover Lauren skal en anden stor kvinde fra samme scene nævnes, nemlig Tamar Osborn fra bandet Collocutor. Osborn er ikke en fast del af Lauren’s Naga men vi har masseret lidt og fået Osborn til at lede slaget sammen med Lauren på disse to koncerter!

Listen over vigtige udgivelser og samarbejdspartnere, som Lauren har været involveret i og med er nærmest uendelig men her kommer et lille udsnit:

Hun stod bl.a. bag 10” singlen der nu er blevet et kultfænomen ”The Jettsons Present: Jessica Lauren 3 - The Name Of Fela Will Always Stand For Freedom”. Hun har optrådt live med så ekstraordinære navne som: Jean Carne, Tom Browne, Clyde ‘The Funky Drummer’ Stubblefield, Dexter Wansel, Kleeer og James Mason; med souldronningen Chanté Moore; spillet blues med Dan Aykroyd, dance/electronica med Coldcut, space-jazz med The Heliocentrics featuring Marshall Allen og Knoel Scott fra Sun Ra's Arkestra, The Art Ensemble Of Chicago, Airto Moreira og Flora Purim samt spillet keys med UK soul divaen Juliet Roberts i otte år! Derudover har hun også spillet keyboards på det lettere psykedeliske udspil fra Demis Roussos (!) der hedder Demis fra 2009.

Hun har spillet live med en bred vifte af artister fra så forskellige verdensdele som Barbados, Zimbabwe, Bulgarien, Tokyo, Goa, Johannesburg, Montenegro, Kazakhstan og selvfølgelig hele EU.

Hun har været med i space jazz kollektivet Emanative siden dette projekt blev søsat af Nick Woodmansey og nogle vil måske huske hende fra Emanative spillede til Jaiyede Jazz Festival i 2018.

Namedroppingen kunne blive ved men vi stopper bare her.

Lauren har også tilbragt en del tid i Danmark igennem årene og har sendt os denne beretning om vores lille andedam:

”I have a real fondness for Denmark, having visited many times over the years. I spent a lovely cold Christmas in a wooden summer house in Bøtø, Falster, walking in the forest and on the beach; visited Nykøbing Mors for a dear friend’s photography exhibition and drove through the magical landscape of Thy naturereserve to the perfect musical accompaniment of Keith Jarrett; I experienced the mystical art of the Gus Master in a spa in Copenhagen; swam in the refreshing waters of Dragør Søbad and communed with the noble inhabitants of the gåserepublik; and of course played at the Jaiyede Jazz Festival in Odense in 2018 with emanative.

I very much look forward to visiting again with my band and sharing my music with the finest people in Odense and Copenhagen!"

Line up:

Tamar Osborn - woodwinds
Jessica Lauren - keyboard, vocal, percussion
Suman Joshi - double bass
David ‘Booie’ Gallagher - percussion
Cosimo Keita Cadore – drums

Koncerten foregår i direkte forlængelse af vol. 13-forestillingen 'Krise'. Læs mere her.