Foredrag

14.02.2019

Jørn Boisen om den franske pessimisme

Frihed, lighed, depression

Franskmændene er verdens mest deprimerede folkefærd. Landet har mange trumfkort, mad, kultur, landskaber, historie, ikke desto mindre tror de franske ikke på fremtiden længere. Dette mismod er en gåde, men det er til stede i alle livets forhold, over for andre, over for politikerne, over for staten, over for demokratiet. Man finder det i alle aldre, men de hårdest ramte er dem, der har livet foran sig, de unge. Hvad ligger bag denne dybe pessimisme? Hvad spiller ind? Vil den også ramme Danmark? Og hvad kan man gøre ved det?

Foredraget ligger umiddelbart før forestillingen 16:29.

Jørn Boisen er lektor og institutleder på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet. Han har en ph.d. i fransk fra Odense Universitet og en ph.d. i litteratur fra Université de Bordeaux. Han skriver om litteratur, kultur, samfund og politik, og han optræder hyppigt i medierne som ekspert i franske forhold.

Billetpris 50 kr. Foredraget er gratis med billet til forestillingen 16:29 eller med årskort