Koncert

14.04.2018

Joshua Abrams & The Natural Information Society

supp: Nicklas Sørensen & Jonas Munk

Joshua Abrams & The Natural Information Society er fra USA og spiller en særegen hybrid der kiler sig ind et sted midt imellem jazz, minimalisme, krautrock og afrikansk folklore.

Gruppen bruger traditionelle og elektriske instrumenter til at skabe en form for psykedelisk og meditativ miljø, hvori komponeret og improviseret musik får lov til at udfolde sig. Disse semi-improviseret stykker musik har Abrams’ guimbri, som omdrejningspunkt. Guimbri er et afrikansk strengeinstrument der stammer fra den marrokanske gnawa-tradition. Guimbrien fremmaner en nærmest trance-inducerende og hypnotisk tone, som er med til at løfte musikken højt op i de spirituelle luftlag.

Siden 2010 har Chicago-baserede Joshua Abrams udgivet plader og turneret med sit orkester Joshua Abrams & The Natural Information Society. Med dette orkester har han udgivet en perlerække af fuldstændig fantastiske plader, senest en af 2017 bedste plader overhovedet; mesterværket ” Simultonality”. Ydermere har Abrams udgivet plader med sit minimalistiske projekt Town & Country og bandet Sticks and Stones der tæller prominente navne som Mantana Roberts og Chad Taylor fra Chicago Underground Ensemble. Abrams har ligeledes turneret og indspillede sammen med fornemme navne som: Bonnie ‘Prince’ Billy, Hamid Drake, Nicole Mitchell, Jeff Parker, Mike Reed, Matana Roberts, Tortoise & The Roots

Joshua Abrams er desuden filmkomponist og har bl.a. lavet musik de til tre award-vindende film: Life Itself (som du kan se på Netflix), The Interrupters og The Trials of Muhammad Ali.

Her er hvad pressen bl.a. har skrevet: 

“it’s patient, layered music that’s always heading somewhere, sometimes spare and sometimes complex and shimmering.” - Ben Ratliff, New York Times

“Abrams discovers new levels of mood and tone; his pieces seem to escape time completely.” - Marc Masters, Pitchfork

“It feels startlingly new, in terms of how the music is extrapolated, how the players relate, even as it feels like an ur-music, primal, body-centered, essential.” - David Keenan, The Wire 

 

Nicklas Sørensen & Jonas Munk

Til daglig er Nicklas Sørensen guitarist i det anerkendte københavnske band Papir, der spiller energisk og langstrakt psykedelisk rock i den eksperimenterende ende. På egen hånd er hans musik mere afdæmpet og minimalistisk i udtrykket, men stadig med hans dybt personlige guitarspil i centrum. Han har udgivet to solo albums på El Paraiso Records, senest ”Solo 2” fra Januar, der udforsker grænselandet mellem repetitionsmusik, psykedelia og ambient. Lydmæssigt er der stilmæssige referencer til bl.a. Durutti Column, Steve Reich og Neu! Begge solo albums er produceret i samarbejde med Jonas Munk (Causa Sui m.fl.) som denne aften gæster Nicklas i en sjælden duo-konstellation!

”Nicklas Sørensen continues to push the solo electric guitar record to new levels. With the help of Jonas Munk he even bests himself this time around. He touches on Berlin School headiness and even Steve Reich roams the halls of this excellent LP. Solo 2 is a guitar record for both the musically intellectual and the person looking for some music to keep them company on a long car ride. You don’t have to dig deep to find the treasures here, but if you do you will be rewarded.” -Backseat Mafia

 

Koncerten er støttet af Odense Kommunes Musikudvalg og Statens Kunstfonds Projektstøttetudvalg for Musik.