Vol.13

26.09.2019 - 24.10.2019

Krise

vol. 13 - Undergangen

Torsdag 26. september kl. 19.30
Årskortpremiere

Fredag 27. september kl. 19.30
Snigpremiere

Lørdag 28. september kl. 16.00
Urpremiere

En apokalyptisk, populærkulturel reference-hvirvelvind af en roadmovie-forestilling i fem kapitler og en epilog.

Hvad har Dronning Margrethes regnfrakke, hovedpersonerne fra de seneste tre Lars von Trier-film, Anders Fogh Rasmussens forhold til #metoo, Tommy Seebachs ”Under Stjernerne På Himlen” og en ræv med krise og jordens undergang at gøre? ALT

Efter syreregnen har en dødbringende virus spredt sig og inficeret verdens befolkning. Ved nøjere undersøgelse viser det sig, at en blå planet bevæger sig gennem himmellegemet med kurs mod jorden, og rykker nærmere i takt med epidemiens spredning. 

Persongalleriet i “Krise” er et mash-up af karakterer fra Lars von Triers filmunivers. Således møder vi Grace fra Dogville, Jack fra The House That Jack Built og Justine fra Melancholia, som befinder sig i en bregneskov der er indkapslet i sort slagterplastik. De tre personer er efterladt alene på jorden med intet andet end desperation, afmagt og et forsøg på at etablere håbet om en fremtid gennem popkulturelle fænomener og hvad ellers man nu klamrer sig til, når jordens undergang er på vej. Og så - midt i det hele - indtræffer spørgsmålet: Giver det overhovedet mening at redde verden?
“Krise” er et sammensurium af popkulturelle referencer, der danner flyvende fundament for et stykke tragikomisk og absurd teater, der undersøger hvordan mennesket reagerer på jordens undergang og i den forbindelse diskuterer kunstens rolle, og om kunsten spejler verdens sande tilstand.

 

Varighed: 90 min. 
Anbefalet alder fra 15 år.

Få mere med på din teaterbillet
Nogle af spilledagene har vi også et ekstra-arrangement til dig, der skal ind og se Krise. Er du interesseret i et af arrangementerne kan du klikke dig ind på deres separate side og reservere billet. Vælg hvilken dato du vil se Krise og se hvilket arrangement, du får med i billetten.

26/9 Artist Talk

27/9 Artist Talk

1/10 Talk Kasper Wilton (David+Goliat)

2/10 Talk Jacob Bøggild - Lars von Trier og Katastrofen

"Krise" er støttet af Den Faberske Fond og BUPL

 

  • Køb billetter
    Scroll ned for flere datoer

Medvirkende
Jakob Femerling Andersen
Mette Gregersen 
Emma Silja Sångren

Instruktion
Niels Erling

Tekst
Jörgen Dahlqvist

Oversættelse
Niels Erling

Scenografi
Lise Marie Birch

Lysdesign
Flora Brandt og Jim Falk

Lyddesign og komponist
Rasmus Juncker

Anmeldelser

"90 minutters veludført regnskovs tour de force"

- ★★★★ Sceneblog 

"En teateroplevelse uden lige"

- Den 4. Væg

"Det er så meget ude på overdrevet. Så galt afmarcheret. Og så fantastisk frisættende"

- ★★★★ Iscene

"Scenografi og lyssætning spiller fremragende sammen, og de tre unge skuespillere er virkelig gode i Niels Erlings instruktion"

- Information

"Vildt, Voldsomt og Vanvittig Genialt"

- ★★★★★ Kulturkongen

"En yderst musikalsk, næsten symfonisk koncert, som tager publikum med på en følelsesrejse ud i alle afskygninger"

- ★★★★ Kulturleben