Mere Momentum

04.02.2017

Mogensen/Krebs/Prasniewski/Bøttiger

Jazz efter forestillingen

Orkestret spiller deres egne dugfriske kompositioner der kan beskrives som melodisk, og energisk moderne jazz med rødder i både skandinavisk og amerikansk jazztradition. De fire musikere kender hinanden fra konservatorie- og jazzmiljøet i Odense, hvor de alle bor. Jazzkvartetten består af Anders Mogensen - internationalt anerkendt og flittigt benyttet jazztrommeslager. Anders har spillet med jazzgiganter, som fx Jerry Bergonzi, George Garzone og Dave Liebman. Simon Krebs på elguitar har to udgivelser i eget navn bag sig. Mariusz Prasniewski på kontrabas er en dedikeret musiker som turnerer flittigt i ind- og udland. Andreas Bøttiger på tenorsax er blevet kåret til "Årets Fynske Jazzmusiker 2016."

Koncerten er gratis for gæster med billet til HELLIGTREKONGERSAFTEN samme aften.