Mere Momentum

06.05.2020 - 30.05.2020

Momentums Teatersimulator

Få teater for én - eller se teater med din karantænekammerat eller virusveninde.

Sammen med Goodwill Film har Teater Momentum udviklet en teatersimulator, der viser filmet teater i øjenhøjde med dig. Intimt og nærmest ligesom at være der selv.

I løbet af efteråret rejste Momentums Teatersimulator rundt på Fyn med lokale historier fra Vollsmose, Bogense og Langeland, dramatiseret og filmet så de bedst muligt kunne skabe og præsentere teater i områder uden teater.

Nu, hvor alle teatre er nedlukket, er det på tide du kan få teater på én anden måde. Derfor står teatersimulatoren (indtil videre) klar med filmet teater til dig hver dag mellem 13 og 18 i hverdagene. Kom forbi, sprit af og tryk på knappen. Bum. Teater til dig.

Indtil videre viser Momentums Teatersimulator tre monologer skrevet af Aleksa Okanovic med henholdvis skuespillerne Claus Flygare, Amira Jasmina og Christiane Gellerup i hovedrollerne. Tre monologer, filmet 10 gange, så du får den helt nære oplevelse af en tilfældig aften i teater, hvor alt kan ske og lever på sin helt egen måde.

Sprit af, tryk på knappen - og du har selvbetjeningsteater uden ryglæn.

Hold øje med siden her for opdateringer om nye filmede teaterforestillinger i boksen.

Momentums Teatersimulator er skabt i tæt samarbejde med Goodwill Film og med støtte fra Kulturregion Fyn.

Læs mere om projektet her:
goodwillfilm.dk/project/teatersimulator/

  • Køb billetter
    Scroll ned for flere datoer