Koncert

31.10.2018

Nini Julia Bang (DK)

Vocal-world-fusion, World Wide Folklore

Nini Julia Bang er freelance sanger, performer og musiker bosiddende i København. Hun har en Bachelor i Verdensmusik-sang (med fokus på persisk sang) fra Musikkonservatoriet i Malmø.

Siden 2006 har hun været fastansat i den internationale teatergruppe Teatr ZAR i Wroclaw, Polen.

Hun er performer i alle tre dele af Teatr ZAR’s Triptych, og har været medskaber af de sidste to dele 'Caesarean Section. Essays on Suicide.' og 'Anhelli. The Calling.'. Nini er sanger, performer og musikformidler i forestillingen “of Light”, instrueret af Samantha Shay for det amerikanske teaterkollektiv Source Material, med Marina Abramovic som mentor.

På ti sprog synger Nini en koncert af glemte sange fra sine rejser over hele verden. Kun ved hjælp af hendes stemme og en looper, fører hun os ind i et univers af traditionel musik fra lande som Iran, Island, Norge, Spanien, Grækenland, Mongoliet, Bulgarien og Georgien, Lydbilledet er et spraglet samsurium mellem Nini’s moderne kompositioner og den traditionelle regionale musik, hun har mødt på sine mange rejser. 

Koncerten er en kærlighedserklæring til den menneskelige stemme og livets skrøbelighed. Sangene er en invitation til at blåtlægge os for hinanden og omfavne sårbarheden. Med en spændevide fra en islandsk vuggevise til en Koran recitation byder musikken os velkommen hjem til et sted hvor vi først og fremmest, og over alt andet, er mennesker.

Nini indfanger således den kosmopolitiske tilgang, som er Momentum Musiks omdrejningspunkt. Ét menneske kan rumme musik fra hele verden. Vi kan alle rumme musik fra hele verden, hvis vi tør åbne op!

Pressen har bl.a. skrevet:

”I felt like I watched the struggle that she has with herself, that we all have within ourselves. The concert is a minimal affair, highly focused and not for the sake of entertainment. The concert is a fitful meditation, or desperate prayer, and definitely spiritual at the core.” - Sean Ongley, THRU Magazine

“After hearing Bang sing for 35 minutes, I didn't want to listen to anything else. I needed her voice to stay stuck in my head.” - Sophia June, Willamette Weekly

Dørene åbner kl. 20.30, koncertstart kl. 21.30. 

Fri entré med billet til forestillinegn 'Grounded'. samme dag eller Momentum Musikårskort.
Vi gør opmærksom på, at at det kun er musikårskortet, der giver adgang til koncerter med mindre andet er angivet. Find dit musikårskort her.

 

 

Koncerten er støttet af Restaurant Aro, Fynske Bank Fonden, Sydbanks Fond, RecordPusher, BUPL's Solidaritets- og kulturpulje og Dansk Artist Forbund.

 

 

  • Oct

    31

    Starter kl. 21:30
    Dørene åbner kl. 20:30
    31.10.2018 kl. 21:30
    • Dørene åbner: 20:30
    • Dørene lukker: 02:00
    Teater Momentum
    Ny Vestergade 18 5000 Odense C