Mere Momentum

25.04.2017

Release af 17/18-program

Fælles release i Den Røde Bar. Momentum, Nørregaards Teater og Den Fynske Opera præsenterer næste sæson.

Vær den første til at få de tryksværteduftende kataloger i hånden, når der tirsdag d. 25. april er fælles release af de tre teatres programmer for sæson 2017/18. Der er åbent hus, kaffe og kage, og garanteret god stemning.

De tre teatre præsenterer sæsonens kommende forestillinger og det nye samarbejde på tværs af teatrene. 

Teater Momentum - Odense fortæller om det nye ensemble, Momentums vol. 11: Scenekunstkollektivet by Proxy, og præsenteres herudover et rekordstort antal gæstespil.

Nørregaards Teater præsenterer deres 6. sæson med en række forestillinger for børn i alle aldre. 

Den Fynske Opera fortæller om sæsonens største forestilling, Den Glade Enke, og om husets mange andre operaarrangementer. 

Der er ikke billetbestilling til release-arrangementet, så I dukker bare op.

Der er kaffe og kage og åbne døre fra kl. 16.00 og kl. 17.00 bliver der sagt et par ord. Kom, hvad enten du er fast årskortholder, helt ny teatergænger, ven, presse eller noget midt imellem. Der skal bladres, der skal snuses, der skal snakkes og der skal reserveres billetter. 

Vi glæder os til en ny sæson og til meget mere Momentum - sammen med jer.

Velkommen!