Vol.12

20.09.2018 - 18.10.2018

Selvtægt

Krimi-noir-komedie om et Sverige i brand

Ny Dansk Dramatik

Det er ikke kun DF der har blandet sig i det svenske valg, Momentum vol. 12 har også!

Se trailer

Säpoagenten Mo er rejst til Småland og drømmer om at blive den første betjent, der opklarer en af de mange asylbrande der hærger landet. Men ingen har hørt eller set noget. Det eneste vidne er en hund.

Samtidig møder en nynazist og en muslimsk pige med tørklæde hinanden på byens internetcafe og opdager at de spiller på samme Counter-Strikehold. Og hvad fuck gør man så?

Og en alkoholiseret, arbejdsløs kvinde maler billeder af asylbranden, som led i et terapiforløb, men en dag bliver hun kontaktet af en gallerist fra Berlin, som mener det er kunst.

For at komme dybere ned i sagen må Mo tage yderst utraditionelle metoder i brug.

Men hvordan skal Marit, byens kommunalpolitiske blæksprutte, socialrådgiver og kognitive terapeut holde styr på det hele?   

SELVTÆGT er en sort komedie, der låner fra film, tv-serier og Tarantino. En fortælling om at tage loven i egen hånd.

Forestillingen er baseret på grundig research i Ljungby i Småland, hvor dramatikeren og instruktøren har opholdt sig imens teksten blev udviklet. Alle scenarier og konflikter er inspireret af virkeligheden.

Selvtægt er co-produceret med Teatret st. tv. 

 

Mere med på din teaterbillet

Hver dag har vi et ekstra arrangement til dig der skal ind og se Selvtægt. Vælg hvilken dato du vil se Selvtægt og se hvilket arrangement du får med i billetten.

20/9 Artist talk
21/9 Artist talk
22/9 Premierefest
25/9 Debatarrangement: Tobias Weische (DFU) og Anna Malzer
26/9 Foredrag med Stig Jarl
27/9 Artist talk
28/9 Filmvisning og foredrag med Eugenio Barba
2/10 Foredrag med Elisa Kragerup
3/10 Foredrag med Jokum Rohde
4/10 Artist talk
5/10 Koncert: Kai Whiston
8/10 Foredrag med Alaa Abdol-Hamid og Pia Sigmund
9/10 Artist talk
10/10 Reumertsalon
11/10 Koncert: Son Ash
12/10 Koncert: Ill Considere
13/10 Sana fra Skam AKA Iman Meskini
16/10 Artist talk - med manuskriptforfatter Aleksa Okanovic
17/10 Artist talk
18/10 Koncert: Ilter dobbelt metalkoncert

 

Forestillingen er støttet af Den Faberske Fond, Konsul George Jorck og hustru, Dir. J.P.Lund og Hustru Vilhelmine f ødt Bugge’s Legat, Knud Højgaards fond, Bupl, Beckett Fonden, Møllerens Fond, Bikubenfonden, Odense Kommune, Kulturministeriet, Statens Kunstfond og Projektstøtteudvalget for Scenekunst    

 

  • Køb billetter
    Scroll ned for flere datoer

Medvirkende
Amira Jasmina Jensen
Mohamed Ali Osman
Emil Prenter
Marianne Søndergaard
Betina Grove

Varighed 85 min  

Instruktion Anna Malzer
Tekst Aleksa Okanovic 
Maler TPN graffiti crew v Peter Skensved
Lyddesign Søren Caspersen 
Lysdesign Mia Jandje Willett 
Scenografisk konsulent og kostumedesign Lise Marie Birch
Co. iscenesætter Kasper Dalsgaard
Komponist, korsats Matias Vestergård

 

 

Anmeldelser

"Instruktør Anna Andrea Malzer har sammen med resten af det kunstneriske hold skabt en forestilling, som ryster, rører og – som i al sin elendighed – er så morsom, at man griner, så tårerne står vandret ud af øjnene [...]Den her forestilling, folkens, er vigtig, SJOV, smukt skrevet, og den forlader ikke kroppen, selvom kroppen forlader salen."
- Katherine Diez

"På trods af det tunge tema, er en velspillende Mohamed Ali Osman sindssygt morsom som den frustrerede säpoagent, og det er faktisk kendetegnende for Anna Malzers debut forestilling på Momentum, at der absolut ikke er nogen berøringsangst, når det gælder blandingen af humor og betændte temaer som racisme og vold."
★★★★★
- Casper Koeller, Sceneblog

 "Hvor er det bare godt skruet sammen. Ingen går fri af kritik [...]Og sådan fordeler forestillingen fint sin sympati. Det er en svær balancegang. Men her mestres den."
★★★★
- Kasper Dam Nielsen, iScene  

"Ungt gåpåmod? Et særligt blik for at vinkle en historie? Eller bare gedigent håndværk? Det er svært at sætte fingeren på, hvad det præcis er, der gør, at forestillingen Selvtægt fungerer så godt.
- Trine Wøldiche, Information

"[Man] har skabt et stykke scenekunst, der er uhyggeligt vedkommende, voldsomt rørende, og ikke mindst skide sjovt. SELVTÆGT kommer helt sikkert til at blive siddende i hovedet på mig langt ude i fremtiden."
★★★★★
- Rasmus Borst, Den 4. Væg

"Det er sjældent at man kan få lov til at opleve et dødalvorligt drama, som man samtidig kan more sig med. Kan varmt anbefales at bruge halvanden time på." 
★★★★★
- Birger Aagaard, Kulturkongen  

"Selvtægt er 100% en oplevelse der er værd at sætte tid af til, og hvis jeg kunne havde jeg givet det en ekstra stjerne." 
★★★★★★
- Robert Kühnel, Kulturkongen

Stof til eftertanke, der skabes gennem aktuelle debatter, latter, seriøsitet og kærlighed – det er det bedste stof.  
★★★★★  
- Ungt Teaterblod

  Jeg var revet med fra start til slut, og det er længe siden, at jeg er blevet så positivt overrasket over et teaterstykke. Hvis du har mulighed for det; se den, se den, se den!
- Flyvmedmig.dk

 ”Jag fascineras av den enorma spännvidden mellan allvar och trams som ryms inom ramen för föreställningen och inbillar mig att det är typiskt danskt, eller åtminstone typiskt Momentum [...]"  
-  Smålänningen