Koncert

17.11.2017

Swindler

en rockkvartet fra helvede

SWINDLER er en rockmusisk legeplads for et erfarent firkløver på den danske musikscene. Gruppen består af ingen ringere end frontmand og rytmeguitarist Esben Elnegaard Kjær Hansen samt trommeslager Mike Park - begge aktive hos de danske thrash-konger i HATESPHERE.

Bassen varetages af Ask Fogh kendt fra sin tid i en af dansk rocks enfant terrible, ROCK HARD POWER SPRAY, og på lead guitar finder vi Steffen Smith, som var livesession-guitarist for SURFACT. Tilsammen har kvartetten over 50 års erfaring, udgivet op mod 20 plader og spillet hundredevis af koncerter på flere kontinenter. Stilen er gedigen rock med skrald på guitarerne, bund i bassen, smæk på trommerne og rasp på vokalen.

Sangskrivningen er i top, og der lægges tydelig vægt på det fede riff og det fængende omkvæd. Rytmegruppen svinger bundsolidt, og Smiths overlegne soli er kronen på rockværket. Det er derfor svært at forestille sig andet, end at dette jernfirkløver kan blive en magtfaktor på den danske rockscene i de kommende år.

  • Nov

    17

    Starter kl. 21:00
    Dørene åbner kl. 20:00
    17.11.2017 kl. 21:00
    • Dørene åbner: 20:00
    • Dørene lukker: 00:00
    Teater Momentum
    Ny Vestergade 18 5000 Odense C