Comedy

09.09.2018

Tankestrøm

Showet bliver en tankestrøm af jokes, improvisation, og helt dugfriske nye koncepter, når Kasper og Jakob både optræder hver for sig, men også sammen på scenen. En unik aften i selskab med to komikere på så slap line, at de faktisk bare står på gulvet.

Kasper Porsdal var et af De Tre Nye Håb da han optrådte i operaen ved Zulu Comedy Galla i 2013. I 2016 lavede han onemanshowet "FIND 5 FEJL" der fik stor ros af både publikum og kolleger i branchen. Kasper har også deltaget i anti-mobbekampagnen ”Den Grimme Fortælling”, som han optræder med på landets folke-og efterskoler samt stået bag flere shows ved Comedyfestivaler i både København og Aarhus.

Jakob Thrane gjorde en fantastisk figur på scenen da han deltog i finalen ved Danmarksmesterskabet i Standup i 2017. Foruden hans standup er Jakob også kendt som en del af gruppen Umage Image som stod bag hittet FORFEST. Han er særligt dygtig i sit karakterarbejde, improvisation og inddragelse af publikum. Han er uden tvivl en komiker du vil huske i lang tid efter showet – også for andet end håret.

Varighed: 60 min.