Vol.13

26.02.2020

Til eftertiden + dommedagsfest

Vol. 13 - Undergangen

OBS. Det vil foregå indenfor i foyeren

Man taler altid om stilheden før stormen. Øjeblikket, hvor alt er roligt lige inden et ordentligt brag bryder gennem intetheden. Men ethvert spektakel har også en slutning. Efter enhver storm vender stilheden tilbage, før eller siden.

Når sidste forestilling i Vol.13s dommedagstrilogi er færdig, går vi i samlet trop ud under nattehimlen. Vi ser måske på månen, måske bare på skyer. Måske er der sne under vores fødder. Måske regner det. Måske hører vi bylivet og en enkelt, der har fået for meget at drikke. Men her, udenfor teatret, hvor vi igennem sæsonen har set verden gå under igen og igen, skal vi sammen læse 'Til Eftertiden'.

Hele vol.13 skriver sammen en tekst, der bliver det sidste, vi hører fra dem. Et erfaringsskrift for alt, hvad der er gået forud. Et sidste farvel til alt det, vi har oplevet sammen. Og et spinkelt håb for fremtiden.

Når teksten er læst højt, slukker vi dommedagsuret. Og så er det hele forbi.

ELLER ER DET?

I mørket efter dommedagsurets sidste slag, genopstår solen og vi holder Odenses største onsdagsfest! 

Vi vil danse i undergangens tåge og solens laserlys. Vil du med ud i fremtiden? Ud i en ny verden hvor undergangen ikke er herre mere? Så kom til en ordentlig syg efterfest efter eftertiden!