Foredrag

20.02.2020

Tine Lindhardt talk

DET BIBELSKE HÅB MIDT I UNDERGANGEN

Biskop over Fyens Stift, Tine Lindhardt, ser det at turde tro og håbe og at blive holdt fast på håbet som noget meget grundlæggende i kristendommen. Måske især når undergangen føles nært forestående, bliver håbet betydningsfuldt. Men det er ikke kun det livgivende lys, der er portrætteret i de bibelske tekster, som biskoppen selv formulerer det:

"Det betyder ikke, at der ikke tales meget realistisk om både undergang og katastrofer i de bibelske tekster – det gør der. Det bliver ikke glemt eller fortiet, og heller ikke menneskets andel i undergangen. Så der er ikke tale om at lukke øjnene for virkeligheden, eller at stikke nogen blår i øjnene, eller lukke os inde i en lyserød boble af candyfloss langt fra verdens tummel. Slet ikke og tværtimod. Kristendommen holder os benhårdt fast på realiteterne, også de ubehagelige, men midt i det, insisteres der på håb. Og tro på trods".

Entréen er gratis, når du har billet til forestillingen 'Apokalypse', som du kan læse mere om her.

 

 

 

 

 

  • Feb

    20

    Starter kl. 18:00
    Dørene åbner kl. 17:00
    20.02.2020 kl. 18:00
    • Dørene åbner: 17:00
    • Dørene lukker: 19:00
    Teater Momentum
    Ny Vestergade 18 5000 Odense C