Koncert

29.08.2018

Tomaga (UK)

Experimental Jazz, Ambient, Krautrock

Multiinstrumentalist Tom Relleen og trommeslager Valentina Magaletti (Raime, UUUU, Vanishing Twin) udgør ét af de mest hypede bands i eksperimenterende cirkler for tiden. Deres percussiondrevne musik trækker veksler på alt fra industrial, psychedelia og Steve Reich'sk minimalisme til jazz og techno. Først og fremmest er den dog kendetegnet ved en uhæmmet nysgerrighed og et lige dele stramt fremadskridende og åbensindet udforskende liveshow.

Hos Tomaga brydes repetitive mønstre og ildevarslende synthflader af dubbede effekter og improviseret rytmik til en art psykotropisk dansemusik, konstant udspændt mellem abstraktion og struktur. Et fænomenalt band der skal opleves live! Eller som BBC Radio 3 kort og godt skrev: “the best band in the UK right now”.

Det særegne ved denne koncert, at Tomaga vil fremføre et soundtrack live til kultfilmen Lucifer Rising fra 1972 af Kenneth Anger. Denne fuldstændig udsyret film har bl.a. Marianne Faithfull og Jimmy Page fra Led Zeppelin på rollelisten. Det er tenderende til umuligt at beskrive den kaotiske proces under, hvilken filmen blev til under. Ydermere er selve plottet også ret far fetched så vi overlader jer til denne uddybende artikel på Wikipedia: https://en.wikipedia.org/wiki/Lucifer_Rising_(film)

Koncerten præsenteres i samarbejde med Odense Internationale Filmfestival, OFF. 

Fri entré!

  • Aug

    29

    Starter kl. 22:00
    Dørene åbner kl. 21:00
    29.08.2018 kl. 22:00
    • Dørene åbner: 21:00
    • Dørene lukker: 02:00
    Teater Momentum
    Ny Vestergade 18 5000 Odense C