DEN NYE MOMENTUMMODEL

“Efter 17 år med Momentummodellen er det på tide at forfine og videreudvikle modellen op til i dag. Siden modellen blev formuleret første gang i 2006, har virkeligheden udenfor teatret forandret sig på mange områder, så vi ønsker at udvikle Momentummodellen så den også rummer nogle af tidens vigtige dagsordner og fokusområder, samtidig med den spejler udviklingen i teaterbranchen i forhold til hvordan vi producerer teater anno 2023. Derfor skal fremtidens Momentummodel naturligvis også forholde sig til bl.a. bæredygtighed, arbejdsmiljø og diversitet, ligesom den i højere grad skal rumme behovet for fordybelse, udvikling og give plads til flere scenekunstneriske aktører.”

– Teaterdirektør Jeppe Sand.

Fokus på forberedelsestid, kvalitet og udvikling

Rammerne for den nye model, vil være et led i at skabe de bedst mulige kår for kunstnerne. Her vil der være fokus på at sikre fordybelsesmuligheder, som skal bevæge sig væk fra tanken om at producere mest muligt indenfor kort tid.

“Modellen er blevet et produktet af tiden, hvor det handler for meget om kvantitet på for kort tid og mindre om kvalitet. Det vil vi bryde med i denne justering af modellen. Vi vil sikre ny fordybelse til kunstnerholdene ved at kvalificere forberedelsestiden inden prøvestart, samt skærpe energien væk fra at skabe den vildeste sæson på et konceptuelt plan til at skabe den vildeste forestilling på et indholdsmæssigt plan.” 

– Teaterdirektør Jeppe Sand.

Momentum vil i den nye model fungere som facilitator for udviklingsprocesser, med et ønske om at skabe de vildeste forløb i samspil med kunstnerne. Ønsket er derfor at etablere et miljø hvor der er plads til læring for kunstnerne, og som samtidig skal udvikle scenekunsten.

“På Momentum vil vi både udvikle scenekunst og udvikle kunstnere. I en opdateret model ønsker vi at skabe nye læringsmiljøer for kunstnere, hvor teatret faciliterer udviklingsprocesser med fokus på både produktionerne og de medvirkende. Vi vil skabe de vildeste processer sammen med eksterne kræfter, som ligger i tiden inden prøvestart. Her vil vi have fokus på f.eks. univers- og formatudvikling, æstetik, publikumsudvikling, feedbackmetoder, testvisninger samt læring om økonomi, fondsarbejde og formidling/kommunikation.”

Teaterdirektør Jeppe Sand.

Med et ønske om at imødegå de udfordringer kunstnere uden fast scene står over for, er den nye model i høj grad tænkt ind i at skabe et frirum, med plads til at producere nyskrevet dansk dramatik.

“I den nye model vil vi også gerne adressere nogle udfordringer, som vi ser i disse år i den danske teaterbranche: Der er mange frie grupper uden fast scene, som mangler steder at producere scenekunst. Hertil at nyskrevet dansk dramatik har svære kår på de danske scener. Vi vil derfor implementere dette i modellen, så vi med vores resurcer bidrager til at skabe gode muligheder for frie grupper og nyskrevet dansk dramatik.” 

– Teaterdirektør Jeppe Sand.


Hele Momentum skal indgå som afgørende del af den kreative proces

“Momentum skal styrke evnen til at opsamle og formidle viden, løbende fra sæson til sæson, så vi bedre kan sætte næsten 20 års erfaringer i spil når der udvikles og produceres på teatret. Teater Momentums faste hold skal til at facilitere, vidensdele og samskabe i det kunstneriske rum, så vi får samlet alle kræfterne til et fælles ”vi” i udviklingen af nyskabende scenekunst.”

– Teaterdirektør Jeppe Sand.

Som led i den nye Momentummodel, er det afgørende at kigge tilbage mod de oprindelige ideer og visioner for Momentum. Her er det processuelle og reflekterende rum et omdrejningspunkt for alle medvirkende.

“Teater Momentum må ikke bare blive et venue for eksekvering. Det handler om at styrke visionen fra 2006 om at være tidens teater. Teatret med fingeren på pulsen. Det kræver mange flere rum for refleksion, udvikling og samskabelse, hvor alle på og udenfor teatret medvirker.”

– Teaterdirektør Jeppe Sand.

Selvom den nye Momentummodel i høj grad læner sig op ad den oprindelige vision, er en betydningsfuld og konkret ændring, at der ikke længere vil være en nøgle-overdragelse. Når ingen har nøglerne, giver det plads til alle som udviklere af den scenekunst der skabes.

“Tanken om at nogle får nøglerne og overtager Momentum, vil vi gerne gøre op med i den nye model. Tiden er løbet fra denne opdeling i grupper. I den nye model har ingen nøglerne, eller rettere, så har alle nøglerne. Til det samme tomme rum, hvor vi skal samskabe ny scenekunst i en helhed på Momentum.” 

– Teaterdirektør Jeppe Sand.

Den nye model er ikke hugget i sten, men er en igangværende proces. Der vil være plads til udvikling og evauleringer, som skal forfine modellen løbende.

“Denne udvikling af modellen er en løbende og længere proces, hvor vi også vil evaluere og justere i fremtiden. Herudover har vi visioner om at udfolde og styrke modellen yderligere ved fondsbevillinger fra gode aktører som vil være med i visionerne om mere forberedelsestid, kvalitet og udviklingsværktøjer.” 

– Teaterdirektør Jeppe Sand.


Hvert år ansætter Teater Momentum tre nye kunstneriske profiler, som får til opgave at skabe én forestilling hver på Momentum ud fra en række dogmer, visioner og benspænd.

I 2006 blev Momentummodellen for første gang formuleret ved opstarten af teatret. Visionen var at skabe et tidens teater. Midt i Danmark. Teatret med fingeren på pulsen. Et teater, der aldrig læner sig tilbage, men altid læner sig frem. Et teater, som tilbyder publikum scenekunst af høj klasse, der sætter fokus på Danmark, Verden og Odense. Det er stadig og forbliver Momentums vision for at skabe ny scenekunst.

I 2023 forfines og videreudvikles Momentummodellen med fokus på at styrke den kunstneriske fordybelse samt sikre at modellen i fremtiden indtænker nogle af tidens vigtige fokusområder. Momentummodellen udstyrer derfor teatrets tre egenproduktioner med hver deres visioner, kunstnerhold, dogmer samt kunstnerisk profil. Via tre forskellige moduler kan man ansøge om at blive en del af Momentums nye volume-model. Tre dele, en helhed, ét Momentum.

 

Tre Egenproduktioner
Tre Kunstneriske Profiler
Tre Kunstnerhold
Tre Dogmer
Tre perspektiver: Lokalt, nationalt og internationalt – Ét Momentum

 

 

Det Kunstneriske Råd, der består af Sargun Oshana, Kitt Johnson og Thomas Hwan, formulerer en række opgaver, som ensemblet svarer igen på med de tre forestillinger.

SARGUN OSHANA 
Udråbt som én af sin generations mest talentfulde teaterinstruktører. Dobbelt reumertvinder for årets instruktør i 2019 for 4:48 Psychosis og i 2020 for denungewertherslidelser. Sargun tiltræder stillingen som direktør for Teater Grob 18.01.21.

 

KITT JOHNSON
En levende legende, simpelthen. Koreograf, danser og kunstnerisk direktør for X-act. I 1999 vandt hun Statens Kunstfonds pris for forestillingen Stigma. I 2003 vandt hun en Reumert for danseforestillingen Spejlet og samme år blev Kitt placeret på New York Times top 10 over årets danseoplevelser med samme danseforestilling.

 

THOMAS HWAN 
Skuespiller og instruktør. Du kender ham blandt andet fra at være en del af ensemblet Det Røde Rum på Det Kongelige Teater. Eller som Romeo på Det Kongelige Teaters store scene i Elisa Kragerups iscenesættelse af Romeo og Julie. Han har derudover medvirket i diverse film og TV-serier som Bedrag og Arvingerne, og er næste år med i Hvor kragerne vender. Thomas Hwan er desuden lige straks aktuel som instruktør på Dekalog på Teater Nordkraft.

VOLUME 1

VOLUME 2

VOLUME 3

VOLUME 4

VOLUME 5

VOLUME 6

VOLUME 7

VOLUME 8

VOLUME 9

VOLUME 10

VOLUME 11

VOLUME 12

VOLUME 13

VOLUME 14

VOLUME 15

VOLUME 16