Teaterloppemarked

Kom og køb dit teater!

Vi tømmer huset for genstande fra forestillinger og livet på Momentum, Den Fynske Opera og Nørregaards Teater. Vi vender huset på ryggen og fylder gaden med en masse ting, tøj, teknik og andre sager fra alle mulige forestillinger og gemmer, som har samlet sig i huset over årene og som skal have et liv et andet sted. Måske hos dig?

Fra onsdag d.24 -fredag d.26, kl. 15-20.00 og lørdag d.27 kl. 12-17.00 under H.C. Andersen Festivals samler vi diverse loppeting ude foran huset på Ny Vestergade og inviterer dig til at kigge forbi og købe dem til et nyt liv.

Derudover vil der være mulighed for at købe noget at drikke, købe et årskort, bestille billetter og møde alle os fra teatrene til en snak om tingene, forestillingerne og livet på scenen :) Glæder os til en hyggelig uge i august og til at se en masse af jer til teaterloppemarked og scenekunst ved Ny Vestergade 18!