'Selvtægt' tager Danmark rundt

En skole lidt udenfor den svenske flække, Ljungby, der skulle være brugt som asylcenter, brændte ned til grunden lørdag den 17. oktober 2015. Kunstnerisk leder for Momentum vol. 12, Anna Malzer, og dramatiker, Aleksa Okanovic, tog til Ljungby i det ellers på mange måder idylliske Småland, for at nærme sig mysteriet. Det var den 43. asylbrand siden juli samme år. Branden er stadig uopklaret. Med spørgsmålet om, hvem der satte ild til asyllejren den nat, og i mødet med absurde kontraster, opstod 'Selvtægt'. Den sorte komedie om at tage loven i egen hånd kan opleves i hele landet gennem efteråret 2019.

En nordic-noir-krimi-komedie

Säpoagenten Mo er rejst til Småland og drømmer om at blive den første betjent, der opklarer én af de mange asylbrande, der hærger landet. Men ingen har hørt eller set noget. Det eneste vidne er en hund.

Samtidig møder en nynazist og en muslimsk pige med tørklæde hinanden på byens internetcafe og opdager, at de spiller på samme Counter-Strike-hold. Og hvad fuck gør man så?

Og en alkoholiseret, arbejdsløs kvinde maler billeder af asylbranden, som led i et terapiforløb, men en dag bliver hun kontaktet af en gallerist fra Berlin, som mener, det er kunst.

For at komme dybere ned i sagen må Mo tage yderst utraditionelle metoder i brug.

Men hvordan skal Marit, byens kommunalpolitiske blæksprutte, socialrådgiver og kognitive terapeut holde styr på det hele?   

 

Selvtægt er co-produceret med Teatret st. tv.

Forestillingen er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst 

 

 

'Selvtægt' kan opleves her:

Anmelderne skrev

"Instruktør Anna Andrea Malzer har sammen med resten af det kunstneriske hold skabt en forestilling, som ryster, rører og – som i al sin elendighed – er så morsom, at man griner, så tårerne står vandret ud af øjnene [...]Den her forestilling, folkens, er vigtig, SJOV, smukt skrevet, og den forlader ikke kroppen, selvom kroppen forlader salen." - Katherine Diez

"På trods af det tunge tema, er en velspillende Mohamed Ali Osman sindssygt morsom som den frustrerede säpoagent, og det er faktisk kendetegnende for Anna Malzers debut forestilling på Momentum, at der absolut ikke er nogen berøringsangst, når det gælder blandingen af humor og betændte temaer som racisme og vold." ★★★★★ - Casper Koeller, Sceneblog

"Hvor er det bare godt skruet sammen. Ingen går fri af kritik [...]Og sådan fordeler forestillingen fint sin sympati. Det er en svær balancegang. Men her mestres den." ★★★★ - Kasper Dam Nielsen, iScene  

"Ungt gåpåmod? Et særligt blik for at vinkle en historie? Eller bare gedigent håndværk? Det er svært at sætte fingeren på, hvad det præcis er, der gør, at forestillingen Selvtægt fungerer så godt." - Trine Wøldiche, Information

"[Man] har skabt et stykke scenekunst, der er uhyggeligt vedkommende, voldsomt rørende, og ikke mindst skide sjovt. SELVTÆGT kommer helt sikkert til at blive siddende i hovedet på mig langt ude i fremtiden." ★★★★★ - Rasmus Borst, Den 4. Væg

"Det er sjældent at man kan få lov til at opleve et dødalvorligt drama, som man samtidig kan more sig med. Kan varmt anbefales at bruge halvanden time på." ★★★★★ - Birger Aagaard, Kulturkongen 

"Selvtægt er 100% en oplevelse der er værd at sætte tid af til, og hvis jeg kunne havde jeg givet det en ekstra stjerne." ★★★★★★ - Robert Kühnel, Kulturkongen

"Stof til eftertanke, der skabes gennem aktuelle debatter, latter, seriøsitet og kærlighed – det er det bedste stof." ★★★★★ - Ungt Teaterblod

"Jeg var revet med fra start til slut, og det er længe siden, at jeg er blevet så positivt overrasket over et teaterstykke. Hvis du har mulighed for det; se den, se den, se den!" - Flyvmedmig.dk

”Jag fascineras av den enorma spännvidden mellan allvar och trams som ryms inom ramen för föreställningen och inbillar mig att det är typiskt danskt, eller åtminstone typiskt Momentum [...]" - Smålänningen

 

Instruktør Anna Malzer

Dramatiker Aleksa Okanovic

Medvirkende Amira Jasmina Jensen, Mohamed Ali Osman, Emil Prenter, Marianne Søndergaard, Betina Grove

Scenograf TPN / Peter Skensved, Caligr de Girardier Alexandre

Lysdesign Mia Jandje Willett

Lyddesign Søren Caspersen

Scenografisk konsulent og kostumedesign Lise Marie Birch

Co. iscenesætter Kasper Dalsgaard

Komponist Matias Vestergård